Plan for etnisk ligestilling næsten ukendt

Ting tager tid. Det må ledelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S, erkende efter at have arbejdet med en handlingsplan for etnisk ligestilling siden februar måned. En midtvejsstatus for, hvordan det går med planen, har netop vist, at på flere sygehuse havde afdelings- og klinikledelserne aldrig hørt om den, før de blev bedt om en status. Stort system »Vi har et stort system, og på de kliniske afdelinger vil fokus altid være på selve behandlingen. Men så må vi jo banke lidt ekstra på døren, når vi kommer med andre opgaver«, siger personaleudviklingschef i H:S-direktionen, Per Kristian Jansen, der er formand for handlingsplanens styregruppe. HS tog i begyndelsen af året imod en stafet fra Nævnet for Etnisk Ligestilling og forpligtede sig dermed til at gøre en ekstra indsats for at modvirke diskrimination og fremme etnisk ligestilling. Det er baggrunden for handlingsplanen, der løber til udgangen af januar. Planen er møntet på begge sider af sengekanten og handler altså om både patienter og om personale eller ansøgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Målet er flere med etnisk baggrund På personalesiden var udgangspunktet med tal for 2001, at kun omkring 600 af de ansatte i hele HS-systemet, svarende til to procent, var indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra de mindre udviklede lande. Per Kristian Jansen kan ikke sige, hvordan det tal ser ud i dag. »Problemet er, at vi ikke må registrere de ansatte efter etnisk baggrund. Tallene fra 2001 har vi fra Danmarks Statistik«, siger Per Kristian Jansen. »Men en del af formålet med planen er helt klart at få ansat flere med en anden etnisk baggrund, og derfor har vi også en række rekrutteringsprojekter i gang«. Informationer på invandrersprog Alt er i alt er Per Kristian Jansen slet ikke så utilfreds med, hvad der foregår rundt om på de seks HS-hospitaler for både at rekruttere personale blandt andre end etniske danskere og for at få dagligdagen til at glide i mødet med patienter, der ofte har en helt anden kultur. Plan eller ej er der mange steder gang i en række undervisningsprojekter, der skal sikre, at personalet har en basisviden om kost, kulturelle og religiøse forhold, håndtering af dødsfald og reglerne for brug af tolke. Samtidig arbejdes der med at sikre et ordentligt informationsmateriale til patienterne på en række af de mest almindelige indvandrersprog. »Den største udfordring ligger nok i mødet mellem personalet og patienter fra en anden kultur, hvor man har helt andre traditioner i forbindelse med at ligge på hospitalet. Vi skal udvikle en etnisk kompetence, så vi kan møde dem med et åbent sind«, siger Per Kristian Jansen.