Dansk-russisk krise om Tjetjenien

Ruslands præsident, Vladimir Putin, truer med at aflyse et statsbesøg i Danmark den 12. november. - Foto: AP
Ruslands præsident, Vladimir Putin, truer med at aflyse et statsbesøg i Danmark den 12. november. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En hidtil upåagtet kongres om Tjetjenien har udviklet sig til en regulær diplomatisk krise mellem Rusland og Danmark efter gidseldramaet i Moskva. Krisen nåede sin foreløbige kulmination lørdag, hvor udenrigsminister Per Stig Møller (K) trods massivt russisk pres afslog at skride ind over for Den Tjetjenske Verdenskongres, der finder sted i København mandag og tirsdag i næste uge. I lyset af gidselaffæren i Moskva skærpede den russiske regering fredag presset på den danske regering. Hvis ikke kongressen bliver aflyst, truer den russiske præsident Vladimir Putin med at blive væk fra det planlagte statsbesøg i København 12. november. Meddelelsen fik lørdag Per Stig Møller til at hasteindkalde Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, der blev orienteret om, at Danmark står fast. Vi blander os ikke »Det er min og nævnets opfattelse, at vi ikke kan blande os i nogen møder - men vi fordømmer klart terrorismen, og vi meddeler Rusland, at vi selvfølgelig står sammen i kampen mod terrorisme. Hvis Putin skulle beslutte ikke at komme, så er det statsbesøget, det går ud over«, sagde Per Stig Møller efter mødet. Søndag blev den rssiske trussel om helt at udeblive fra topmødet med EU officiel, da det russiske udenrigministerium i en erklæring skrev: »Hvis en møde for terroristernes medskyldige finder sted, vil et topmøde mellem Rusland og EU blive umuligt«. Det gælder ytringsfriheden Den danske regerings begrundelse for at stå fast er ikke mindst den grundlovssikrede ret til ytrings- og forsamlingsfrihed. Per Stig Møller afholder sig fra at give gode råd til kongressens arrangører. Bred opbakning i nævnet Regeringens linje fik lørdag bred opbakning fra partierne i nævnet, herunder fra SF's formand Holger K. Nielsen, der i morgen er hovedtaler på kongressen. Putins besøg i København har hidtil haft to formål. 11. november modtager Per Stig Møller i skikkelse af EU-formand den russiske præsident til topmøde mellem EU og Rusland. Dagen efter har planen hidtil været at afholde et officielt statsbesøg i Danmark for den russiske præsident. Indtil videre har russerne kun truet med at blive væk fra sidste del af besøget. Overvejer sikkerheden Kongressens medarrangør Thomas Bindesbøll Larsen er formand for Støttekomiteen for Tjetjenien. Han fordømmer terroraktionen i Moskva, men roser den danske regering for at stå fast over for den russiske ledelse. Politiet overvejer i øjeblikket, hvorvidt kongressen, der finder sted på SAS-hotellet på Amager, vil medføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger. »Vi vil afpasse beredskabet til den sikkerhedsmæssige vurdering, vi i weekenden anlægger«, siger vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller fra Københavns Politi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her