Togdriften under Storebælt er først normaliseret fredag

Lyt til artiklen

Først fredag regner Banestyrelsen med, at der atter bliver normal togdrift under Storebælt, efter at et godstog natten til i dag rev 800 m køreledning ned i tunnelen under bæltet og blokerede hele sydrøret. Ifølge Henrik Strunge fra Banestyrelsens informationsafdeling var man ved middagstid stadig ved at klippe godstoget fri af køreledningen, som toget af ukendte årsager rev ned i sydrøret. Forsinkelser Først fredag er der sat nye ledninger op. »Fuldt elektrificeret drift vil der tidligst være fra fredag. Vi arbejder nu på at få nedbragt vores forsinkelser, men der vil indtil videre være forsinkelser på op til 20 minutter på nogle af togene«, forudser Henrik Strunge. Lækage blev undersøgt af Falck Falcks særlige Storebæltsberedskab fra stationen i Korsør blev tilkaldt for at undersøge togvognene, da toget gik i stå i tunnelen klokken kvart i fem onsdag morgen. Toget dryppede med en substans, som i første omgang mentes at kunne være saltsyre. Men efter en grundig gennemgang af samtlige vogne afblæste Falck alarmen. Den dryppende væske afslørede sig som kondensvand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her