Danmark kræver nu en afklaring af, hvad der skal ske med den danske mand, som sidder fængslet på den amerikanske Guantánamo-base på Cuba. Kravet kommer efter USA tirsdag meddelte, at USA vil frigive en del af de 598 formodede al-Qaeda- og Taleban-fanger, som har været fængslet på basen siden januar. Den danske mand er ikke blandt de snarligt løsladte. Udenrigsminister: Nu vil vi have klar melding »Nu vil vi altså godt snart have en klar melding om, hvor han står. Hvad mener de, at han kan anklages for - eller kan han ikke anklages. Hvis han ikke kan anklages, så skal han jo se at komme hjem« siger udenrigsminister Per Stig Møller til Ritzau og fortsætter: »Hvis han kan anklages, så må vi vide, hvad anklageskriftet går ud på, og så må vi se, om det er os - eller dem - som skal tage sig af sagen. Men vi har jo ikke noget juridisk krav om, at det bliver i Danmark, han stilles for retten«. Dansk fange fængslet uden anklage siden 7. februar Den danske statsborger blev taget til fange af amerikanske specialtropper i Afghanistan i begyndelsen af året. Som formodet al-Qaeda-soldat blev den danske statsborger først fængslet i Kandahar, Afghanistan, og 7. februar overført til fangelejren på Cuba. Manden er tilsyneladende en 29-årig studerende af dansk-marokkansk herkomst og har voldt danske politikere store problemer. Siden anholdelsen har flere politikere fået skarp kritik for ikke at gøre nok for manden, der tilsyneladende ikke har fået advokathjælp siden anholdelsen. Sparsomme amerikanske oplysninger om løsladte De amerikanske myndigheder har været meget sparsomme i deres oplysninger om de fanger, som vil blive løsladt. Ifølge den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, kan de pågældende ikke længere kunnet komme med oplysninger af værdi for efterretningstjenester, og de er heller ikke 'udset til at blive retsforfulgt.'
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























