Danmarks Apotekerforening glæder sig over, at Europa-Parlamentet i dag afviste et forslag om at tillade medicinreklamer i begrænset omfang. »Jeg er glad for, at også EU-parlamentarikerne kan se, at hensynet til borgernes sundhed og helbred altid må gå forud for lægemiddelindustriens mere kontante interesser«, siger Paul Bundgaard, formand for Danmarks Apotekerforening. Forslaget fra EU-Kommissionen ville som et forsøg tillade offentlige reklamer for de typer receptmedicin, der bruges mod aids, diabetes og astma. Ifølge Apotekerforeningen vil reklamer af den type underminere lægernes uvildige vurdering ved ordination af receptpligtige lægemidler, da patienterne vil efterspørge bestemte og typisk dyre mærker.
Apoteker glade for nej til medicinreklamer
Lyt til artiklen