Den socialdemokratiske folketingsgruppe slår nu hælene i over for en del af det boligforlig, som blev indgået med regeringen i sidste uge. Tidligere skatteminister Ole Stavad (S) har påpeget formuleringer i forligsteksten, der kunne have gjort det til en skattefidus for private velhavere at bygge boliger til udlejning, skriver Nordjyske Stiftstidende torsdag. »Vi har nu taget kontakt til regeringen, som har meldt tilbage, at det heller ikke var regeringens hensigt, at boligforliget skulle blive en så fed skattefidus, så vi forventer, at denne del af forligsteksten nu bliver ændret, inden det bliver til lov«, siger Ole Stadvad. Fradrag på 63-64 pct. »Ellers ville resultatet være blevet, at velhavere kunne slå sig sammen i kommanditselskaber og score nogle helt uhørte skattefradrag«, siger Ole Stavad. Skattefradraget til private bygherrer i kommanditselskaber ville ifølge forligsteksten få form af et helt uhørt lukrativt fradrag med en værdi på op til 63-64 pct. V: Har aldrig været meningen Venstres boligordfører, Inge Lene Ebdrup, pointerer, at det aldrig har været meningen, at kommanditselskaber skulle have mulighed for at opnå disse fradrag: »Det er kun pensionskasser og selskaber, der betaler skat, som skal kunne opnå disse fradrag. Det vil vi præcisere i lovteksten«, fastslår Inge Lene Ebdrup i Nordjyske Stiftstidende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























