Hjælp til voldelige mænd

Det første behandlingstilbud er nu åbnet som led i regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Projektet Dialog Mod Vold rummer også en forskningsdel, der skal vise, om behandlingen hjælper. Projektet åbner lørdag Dialog Mod Vold er et tilbud om behandling af den voldelige mand. Tilbuddet er det første konkrete resultat af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Projektet, der skal være model for opbygning af tilsvarende tilbud i fire forsøgsamter og to kommuner, åbner officielt lørdag, hvor DMV begynder at markedsføre sig selv med informationsbrochurer og en hjemmeside, der fortæller om tilbuddet. »Men vi er tyvstartet og har allerede ti mænd i behandling«, fortæller projektleder Helle Øbo. Hun kommer fra den selvejende institution Askovgården, der af Socialministeriet har fået opgaven med at udvikle og afprøve det nye behandlingstilbud. Ud over Helle Øbo består behandlergruppen foreløbig af en pædagog og en psykolog, men der er mulighed for at inddrage mere personale i takt med behovet. Den indre motivation »Den første opgave består i at skabe en indre motivation hos manden. Som regel vil han komme på grund af en ydre motivation - enten i form af en trussel om, at hans partner forlader ham eller en anden form fra pres fra familie eller måske på opfordring fra politiet. Den indre motivation indebærer, at manden selv erkender, at han er voldelig og har brug for hjælp«, siger Helle Øbo. Et stort tabu Men vold i familien er stadig så stort et tabu, at mange voldsudøvere har svært ved at erkende, at de faktisk er voldelige. »Jeg tjattede bare lidt til hende«, kan være et typisk udsagn fra en mand, der har udsat sin partner for meget alvorlig vold, siger Helle Øbo. DMV har i udviklingen af behandlingstilbuddet trukket på erfaringer fra flere steder i udlandet, hvor man er længere fremme end Danmark med behandling af voldelige mænd. Men som noget ret enestående vil det danske projekt også blive kombineret med en egentlig forskning, der skal afklare, om den type behandling rent faktisk hjælper - også på længere sigt. Anonymitet »De mænd, der tager imod tilbuddet, er i princippet anonyme - det vil sige, at de ikke registreres nogetsteds. Men de indgår en aftale om, at vi må kontakte dem igen, i første omgang et halvt år efter behandlingens ophør og siden to år efter. Det interessante er jo, om behandlingen betyder en varig ændring i deres adfærd, og det ved man faktisk meget lidt om de steder i udlandet, hvor man har arbejdet med voldelige mænd«, siger Helle Øbo. Vigtig opfølgning I projektet indgår også en stor interviewundersøgelse, hvor man på grundlag af 100 dybdeborende interview med voldsøvere tegner et slags psykosocialt portræt af mænd, der slår. På baggrund af de første 12 interview deler Helle Øbo de voldelige mænd i to hovedtyper: de indadagerende og de udadagerende. »De mænd, der vender deres aggressivitet indad, er ofte såkaldt pæne mænd, der har styr på det meste og udadtil ser ud til at være velfungerende med job, venner og socialt liv. Men som altså har det problem, at de er voldelige i deres parforhold. De udadagerende er groft sagt dem, der mere svarer til det traditionelle billede af en voldsmand. Ham med de store tatoveringer, der også er voldelig på andre arenaer i sit liv og måske kommer i slagsmål hver fredag nede på den lokale bodega«. Mænd i afmagt Fælles træk for de voldelige mænd er, at de føler afmagt, de er trætte, og de føler sig deprimerede. Og et flertal af dem har oplevet vold i deres egen barndom. Personligt tror Helle Øbo, at der i virkeligheden er flest voldsudøvere af den type, der ikke skilter med det udadtil. Det bygger hun ikke alene på DMV's foreløbig ret beskedne materiale, men også på erfaringer fra Norge, hvor projektet Alternativ til Vold hvert år har 200 voldelige mænd i behandling. »Vold i familien findes i alle samfundslag. Men vold er bare mere tabu i visse miljøer end i andre«, siger Helle Øbo.