Det danske udenrigsministerium undlod at viderebringe en advarsel mod terrorangreb i Indonesien, som den amerikanske ambassade i Indonesien udsendte 26. september - godt to uger før weekendens terror på Bali. I advarslen opfordrede den amerikanske ambassade alle vesterlændinge til at undgå »barer, restauranter og turistområder«. Advarslen blev sendt ud efter et mislykket terrorangreb i den indonesiske hovedstad Jakarta få dage forinden. Det danske udenrigsministerium har hidtil forklaret, at den danske ambassade havde et møde med den amerikanske ambassade i Indonesien om advarslen, og at amerikanerne forklarede, at advarslen kun var møntet på den indonesiske hovedstad Jakarta. USA afviser dansk udlægning Den udlægning bliver nu officielt afvist af USA's ambassade i Indonesien. »Jeg ønsker ikke at forholde mig til, hvordan danske diplomater har opfattet mødet. Men vores fortolkning af den advarsel var, at den var rettet mod hele Indonesien«, siger talsmanden for den amerikanske ambassade i Jakarta, der af sikkerhedsgrunde ikke ønsker sit navn i avisen. »Vi kan umuligt vide, præcis hvor der vil opstå en trussel. Hvis man i en advarsel udpeger bestemte steder, så vil de folk, som eventuelt planlægger terrorhandlinger, formentlig udføre dem andre steder. Så derfor er disse advarsler generelle«, siger han. Udenrigsministeriet holder fast Kontorchef i Udenrigsministeriet Bent Wigotski fastholder, at den amerikanske advarsel kun gjaldt den indonesiske hovedstad. »Det har jeg fra vores ambassadør i Indonesien. Andre lande som Australien, England, Frankrig og Tyskland har også opfattet det sådan«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























