Told & Skats kontorkompleks i Korsør blev natten til i dag hærget af en brand. Ifølge DR Regionalen var den udløst af en brandbombe ved halvto-tiden. Flere kontorer udbrændte, og der skete omfattende røg- og sodskader på bygningerne. Indsatsleder Arvid Nielsen fra Redningsberedskabet i Korsør oplyser, at branden bredte sig med eksplosionsagtig hast, da brandfolkene nåede frem. Ingen oplysnigner gået tabt Arbejdet kommer til at stå stille de nærmeste dage hos Told & Skat i Korsør, indtil der er ryddet op i det kaos, som flammerne har efterladt. Men chef for Told & Skat i Korsør Peter Bossen understreger, at der ikke er gået oplysninger tabt under branden. Borgernes skatteoplysninger ligger nemlig sikkert på Told & Skats computere.
Brandbombe raserer skattekontor
Lyt til artiklen