Risiko ved flere asiatiske rejsemål

Lyt til artiklen

Terrorangrebet på Bali forrige weekend har fået Udenrigsministeriet til at skærpe sine anbefalinger for rejser til Thailand, Malaysia og Filippinerne. Det gør man på grund af det generelt forhøjede trusselsniveau, der er mod vestlige mål i Sydøstasien. Danskere, der rejser i de pågældende lande, bør ifølge Udenrigsministeriet udvise »stor agtpågivenhed«, især hvis de opholder sig på restauranter, barer og natklubber. Samtidig beder man turister om at »overveje at undlade, at besøge sådanne steder, hvis de ikke er bevogtet af politi, militær eller andre sikkerhedsstyrker«. Udenrigsministeriet fraråder dog ikke alle rejser til de tre lande, som man gør til Indonesien, hvor Bali ligger. Derfor tager den danske rejsebranche roligt på trusselsopgraderingen. »Vi følger altid de rådgivninger der kommer fra Udenrigsministeriet. Hvis folk spørger om der er noget farligt ved at tage til Thailand, så oplyser vi om Udenrigsministeriets anbefalinger, men der er ikke nogen, som fraråder at tage til de lande«, siger direktør i Spies Rejser Jan Vendelbo. Samme melding kommer fra en række rejseselskaber, som Politiken har talt med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her