Dørene i metrotogene skal tjekkes grundigt i de kommende uger. Det har Jernbanetilsynet krævet efter, at en journalist i onsdags fik sin frakke i klemme under en testtur. Hun var ikke umiddelbart i stand til at få frakken fri. Passagererne skulle normalt kunne trække for eksempel en frakke fri af dørene med et træk på omkring 20 kilo, men det er spørgsmålet om et barn eller en gammel dame vil være i stand til det. »Der er gjort alt, hvad der overhovedet kunne gøres, men jeg vil godt se endnu mere materiale. Det kommer til at strække sig over flere uger«, siger direktør Flemming Lund fra Jernbanetilsynet. Tilsynet gav sent torsdag eftermiddag Ørestadsselskabet en 'tilladelse til begrænset drift' på den første etape fra Nørreport til Amager. Metrotogene skal køre med seks min. interval, der skal være en tog-steward i hvert tog og personale med mobiltelefoner på alle stationer. Drilske metrodøre Allerede natten mellem onsdag og torsdag fik Jernbanetilsynet en redegørelse fra Ørestadsselskabet om episoden, hvor den kvindelige journalist testede metro-dørene for fastklemte frakker. Selv om togdørene og deres lukkemekanisme lever op til internationale normer og standarder, ønsker Flemming Lund metrodørene undersøgt endnu en gang. Fredag forsøgte to medarbejdere fra Jernbanetilsynet at få frakker til at sidde fast i dørene, og der fungerede sikkerheden efter hensigten. Metrodørene åbner automatisk, hvis en genstand på mere end 15 millimeter befinder sig i døråbningen, men tyndt frakkestof for eksempel risikerer at komme i klemme i dørernes gummilister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























