Gode chancer for bredt boligforlig

Lyt til artiklen

Kun småting skiller regeringen og flere oppositionspartier, inden et forlig om regeringens boligpakke kan hives i land. Flere penge til handikapboliger og sikring af renovering af almene boliger er to af de knaster, der endnu skal files til. Regeringen har lagt op til at tage 2,7 miliarder kroner fra Landsbyggefonden til nye almene boliger. De radikale er indstillet på forlig, men kræver, at 250 millioner kroner afsættes til handikapboliger, samt at de almene boligselskaber tvinges til at fordele svage samfundsgrupper jævnt inden for kommunens grænser. »Der er i forvejen sat penge af til handikapboliger, men kommunerne har ikke brugt dem. Det betyder, at unge handikappede ender på plejehjem med ældre. Der er desuden tendens til, at sociale problemer hober sig op i bestemte områder, og en mere robust brug af anvisningsretten er nødvendig for at undgå ghettodannelser«, siger Niels Helveg Petersen, radikal boligordfører. S ønsker penge til renovering Socialdemokraterne vil også sætte fingeraftryk, hvis de skal være med i forliget. »Det springende punkt for os er, at det ikke kun handler om nye almene boliger; det må sikres, at Landsbyggefonden har penge til renovering i en længere årrække«, konkluderer Socialdemokraternes boligordfører, Lissa Mathiasen. Hun betvivler dog regeringens reelle vilje til forhandling. »Regeringen har allerede sendt sit forslag til høring, selv om forhandlingerne med partierne ikke er færdige, man må jo forvente, at der kommer væsentlige forandringer i et forslag under forhandlinger«, siger Lissa Mathiasen. Bendtsen tror på forlig Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) tager beskyldningerne med sindsro. »Vi har sendt forslaget til høring, fordi vi har en deadline for finansloven. Intet er aftalt på nuværende tidspunkt, men hovedlinjerne er forhandlingspartierne jo ikke uenige i«, forsvarer Bendt Bendtsen sig og fortsætter: »Partierne har taget positivt imod regeringens boligpakke, og jeg glæder mig over, at også andre partier sætter fokus på handikappedes boligforhold, så jeg ser positivt på mulighederne for et godt forlig«, siger Bendt Bendtsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her