Mor til bortført dreng afslutter sultestrejke

Lyt til artiklen

Den 45-årige Kirsten Chesnut, der lørdag blev tvangsindlagt, efter at hun fredag var ophørt med at indtage væske, har afbrudt sin sultestrejke og er begyndt at indtage både vådt og tørt. Det oplyser Kirsten Chesnuts advokat, Jytte Thorbek, mandag. »Kirsten Chesnut får sig nu en tiltrængt hvilepause efter 165 dages sultestrejke, inden hun magter at fortsætte kampen på en eller anden måde«, siger Jytte Thorbek. Sultestrejket siden maj Kirsten Chesnut har sultestrejket foran Christiansborg siden den 1. maj for at få de danske myndigheder til at anerkende, at Civilretsdirektoratet og fogedretten har lavet fejl i hendes sag. Kirsten Chesnut er i USA dømt for børnebortførelse, og på baggrund af de amerikanske papirer i sagen har de danske myndigheder dømt Kirsten Chesnut til at udlevere sin søn, som der ellers var delt forældremyndighed over. Søn bortført i 1998 Kvinden har ikke set sin søn siden, han i 1998 blev bortført på åben gade i Aalborg. Drengen var da otte år. Den 31. oktober skal retten i Hjørring imidlertid behandle en dansk forældremyndighedssag anlagt af Kirsten Chesnut.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her