Budgetforlig i Farum: Skatten op med 3,2 procentpoint

Lyt til artiklen

Et enigt byråd i Farum ventes tirsdag aften formelt at vedtage næste års budget, der indebærer, at kommunen hæver skatteprocenten fra 19,6 til 22,8 og grundskylden til 18 promille. Borgmester Lars Carpens (V) oplyser, at der er indgået et bredt forlig omfattende alle partier i byrådet. 'Delvis kompensation til børnefamilierne' Ifølge borgmesteren er der i budgettet afsat tre millioner kroner til nedsættelse af daginstitutionstaksterne som delvis kompensation til børnefamilierne for den store skattestigning, ligesom der afsættes to millioner kroner til andre særligt udsatte grupper. Samtidig vil byrådet hurtigst muligt skabe grundlag for, at skatten kan sænkes til et mere rimeligt niveau allerede i 2004, lover borgmesteren. Farum Kommune forsøgte til det sidste via forhandlinger med Indenrigsministeriet at nå frem til en reduceret skattestigning, men det afviste ministeriet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her