Ringe interesse for at være dommer

Det er mere end vanskeligt at tiltrække folkelige dommere med bred livserfaring til domstolene, skriver dagbladet Information. En gennemgang, som bladet har foretaget af alle nyudnævnte dommere siden domstolenes uafhængighed i 1999, afslører, at kun 24 personer - 12 procent af samtlige dommerjob - bliver besat af jurister uden for Justitsministeriet og retsvæsnet. I år er blot en enkelt af 14 byretsdommere fundet uden for den vante kreds af jurister, viser oplysningerne fra Domstolsstyrelsen. Reform lever ikke op til intentionerne Dermed lever den historiske reform af domstolene, som et bredt flertal i Folketinget står bag, ikke op til intentionerne om et frisk pust i dommerstanden, fastslår Advokatsamfundets generalsekretær, Henrik Rothe. »Det er tankevækkende, at man i år stort set ikke har kunnet finde en eneste byretsdommer med anderledes baggrund. Intentionen var, at der på alle niveauer skulle ske en ny rekruttering af dommere, men det er ikke sket«, siger Henrik Rothe til bladet. Problemet er kort sagt, at der er ringe interesse for at trække i dommerkappen. 'Skuffet' over ansøgertal Jørgen Poulsen, en af offentlighedens repræsentanter i det ny Dommerudnævnelsesråd, er 'skuffet' over de få ansøgere. »Vi har faktisk ansat hver eneste ansøger, der var kvalificeret og ikke kom med den sædvanlige baggrund. Om det er godt nok, ved jeg ikke, men vi har i hvert fald stoppet en justitsministeriel nepotisme, hvor de bare kom slæbende med deres dødssyge svoger«, siger han.