Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Nazist udfordrer lægeetik

Lyt til artiklen

»Jeg vil have en anden læge. Jeg betragter dig ikke som et menneske, men som et dyr. Og jeg ønsker ikke at blive behandlet af et dyr«. Det var beskeden fra en ung nynazist, da han skulle undersøges for nyresten af en læge med iransk baggrund. Den racistiske patient fik sit ønske opfyldt. Sygehuset skal behandle Ledelsen på Københavns Amtssygehus i Gentofte fandt ganske vist nynazistens udtalelser uacceptable, men når en patient er indlagt med akutte, stærke smerter, skal sygehuset tilbyde behandling, lød holdningen. Episoden, der beskrives i det nyeste nummer af Ugeskrift for Læger, ligger nogle måneder tilbage, men den etiske problemstilling er stadig aktuel og kan blive det endnu mere i fremtiden, understreger blandt andre den danske afdelingslæge, Kári Mikenes, der som bagvagt for den yngre iranske læge blev sendt af sted for at foretage undersøgelsen. Dansk bagvagt overtog Det skete, efter at den iranske læge chokeret havde ringet til ham og spurgt, hvad hun skulle gøre. Kári Mikenes' første tanke var at sende manden videre til nærmeste skadestue. Han ringede dog først til sygehusledelsen, hvor vicedirektør Niels Henrik Holländer besluttede, at den danske bagvagt skulle undersøge manden. 'Burde måske have nægtet at behandle' Kári Mikenes gik derfor - med en dårlig smag i munden - ned for at undersøge den patient, der lige havde afvist en kollega på grund af hendes racemæssige baggrund. »Måske havde jeg haft det bedre med mig selv i dag, hvis jeg havde nægtet at behandle«, siger afdelingslæge Kári Mikenes, Urologisk afdeling i Gentofte. Rygmarvshandling »Omvendt tror jeg, at sygehusdirektionen som rygmarvsrefleks var nødt til at handle som den gjorde. Som udgangspunkt behandler vi alle, uanset om de er rødhårede, nazister eller stemmer på Venstre. Men jeg ønsker en debat om, hvorvidt den rygmarvsrefleks nu også er den, vi skal bruge efterfølgende«, siger Kári Mikines, der - uden at være helt enig - har taget til efterretning, at lægeforeningens etiske udvalg har bakket sygehusledelsen op. Vicedirektør Niels Henrik Holländer mener også selv, at sygehuset har handlet korrekt og skal tilbyde behandling, »selv om han havde været uforskammet over for personalet«. Den iranske læge havde tilbudt behandling én gang. Har I forpligtelse til at tilbyde behandling to gange, når patienten selv nægter at tage imod den hjælp, I giver? »Pointen er, at den iranske læge meget forståeligt ikke fortsætter sit arbejde, så patienten har faktisk ikke fået tilbudt undersøgelse, og selv om det er helt urimeligt, hvad han udsætter hende for, kan vi ikke sende en akut, potentielt alvorligt syg patient på gaden«.

Skal man fremover tilrettelægge vagtplaner, så der altid er 'racerene' bagvagter?
»Aldrig. Er der to af udenlandsk herkomst på arbejde, må vedkommende acceptere det«.

Beslutningen om at lade en ny læge undersøge tog I under tidspres. Vil I fremover handle på samme måde?
'Ekstremt sjældent eksempel' »Det er heldigvis utrolig sjældent, at vi er ude for noget så ekstremt. Vi vil vurdere situationen i hvert enkelt tilfælde, men der er ganske rigtigt et etisk dilemma«.

Vil I fastlægge en sygehuspolitik i tilfælde af noget lignende fremover?
»Det vil jeg ikke afvise. Vi laver givetvis retningslinjer for, hvordan vi skal håndtere den slags«, siger Niels Henrik Holländer. På Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racisme overvejer man, hvordan man vil reagere på sagen fra amtssygehuset i Gentofte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her