DF freder Thor Pedersen

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti vil ikke være med til en ministerstorm mod finansminister Thor Pedersen (V) på grund af hans bopælssag, siger støttepartiets næstformand, Peter Skaarup. Thor Pedersen har erkendt, at han ikke har overholdt sin bopælspligt på sine landejendomme ved Rørvig i Vestsjælland, men i stedet har boet det meste af tiden i sommerhuset i Tisvildeleje i Nordsjælland. SF bebuder mistillidsvotum SF's landbrugsordfører, Kristen Touborg Jensen, har bedt Jordbrugskommissionen i Vestsjællands Amt om aktindsigt i Thor Pedersens køb af landejendommene. Viser det sig, at finansministeren har underskrevet en erklæring om, at han bor i Rørvig, vil SF's folketingsgruppe rejse en forespørgselsdebat til finansministeren, der skal ende ud i et såkaldt mistillidsvotum. DF vil ikke vælte regeringen »Hvis det kommer til en ministerstorm mod Thor Pedersen, så er regeringens liv i realiteten i fare. Og det er sagen ikke stor nok til«, siger Skaarup til Ritzau. Han siger dog samtidig, at Dansk Folkeparti følger sagens udvikling. SF: Der kan ikke fires på bopælspligten »Bopælspligten er et væsentligt element i landbrugsloven. Hvis vi begynder at fire på dette krav, så risikerer vi, at andre EU-landes borgere jo med ret kan kræve at få lov til at købe ejendomme, uden at de har bopæl på dem. Bopælskravet skulle netop forhindre tyskere i at opkøbe landbrugsejendomme på vestkysten for at bruge dem til sommerhuse«, siger Kristen Touborg Jensen. Mere politisk end sagligt »Thor Pedersen har ikke foræret halvdelen af Nordsø-olien væk. Det her er regeringens egen sag. Det er ikke en sag af tilstrækkelig stor betydning til, at Folketinget skal ind«, siger Skaarup. Han siger, at SF's fremfærd mere er politisk end sagligt begrundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her