Trods af massiv lokal modstand, så har sundhedsudvalget i Århus Amt ikke umiddelbart planer om at ændre noget i den omstridte spareplan, der bl.a. betyder, at sygehusene i Grenaa, Odder og på Samsø lukker for akutberedskabet og i stedet omdannes til dagklinikker. Det står klart, efter sundhedsudvalget mødtes fredag aften midtvejs i høringsprocessen for at gøre status på forløbet. »Vi må sammen fordøje de mange holdninger, kommentarer og de konstruktive bud på løsninger, vi heldigvis også har modtaget. Tilsammen vil det indgå i vores overvejelser fremover«, siger sundhedsudvalgsformand Carl Johan Rasmussen (S). Amtsrådet i Århus skal tage endelig stilling til planerne 3. december.
Århus Amt fastholder sygehuslukninger
Lyt til artiklen