Integrationen mellem København og Skåne går nu så stærkt, at der er behov for et overordnet dansk-svensk Øresundsråd, som skal være direkte politisk valgt og have ret til at udskrive skatter, mener Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). »Integrationen har for alvor taget fart mod ét sammenhængende bolig- og arbejdsmarked i Øresundsregionen. Derfor må vi have et overordnet regionalt råd«, siger Jens Kramer Mikkelsen til Berlingske Tidende tirsdag. På den svenske side af Øresund er der fuld støtte til udspillet fra overborgmesteren. Carl Sonesson (Moderaterne), der er politisk leder og ordførende i Region Skåne, som bl.a. står for sygehusdriften for regionens ca. 1,1 mio. indbyggere. KL og Amtsrådsforeningen er skeptiske Hverken i Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen er der umiddelbart nogen stor begejstring at spore for forslaget. KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V) mener, at trenden snarere er at skære ned på antallet af enheder, der udskriver skat. Han opfordrer til, at den netop nedsatte strukturkommission nu får lov til at arbejde i fred uden for mange forslag fra lokale politikere. I Amtsrådsforeningen siger formand Kristian Ebbensgaard (V), at man måske om nogle årtier vil se et "regionernes Europa", men at det er andre problemer, der ligger lige for i øjeblikket. »Der er rigeligt at diskutere med at fastslå, hvordan vi skal organisere os på den danske side af Øresund«, siger Kristian Ebbensgaard. Han mener ikke, at man løser barriereproblemer mellem Danmark og Sverige ved at skabe nye barrierer mellem f. eks. Øresundsregionen og det øvrige Sjælland. Der findes allerede en komité Der eksisterer allerede en Øresundskomité, som består af lokale politikere fra hovedstadsområdet og Skåne, og som bl.a. arbejder for at gøre det lettere at bosætte sig og arbejde forskellige steder i regionen. Men komiteen betragtes primært som et debatforum, hvor der kræves fuld enighed om alt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























