Arbejdsmarkedsreform skal give skattelettelser

Lyt til artiklen

Den arbejdsmarkedsreform, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen forhandlede på plads søndag nat, skal lette skatten på arbejde fra år 2004. Det fastslår han sammen med finansminister Thor Pedersen i en pressemeddelelse tirsdag. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, såede ellers tirsdag formiddag tvivl, om Venstre ville være med til at garantere skattelettelser for de penge, som kommer ud af at øge beskæftigelsen og sænke loftet over kontanthjælpen. Lavere kontanthjælp og flere i beskæftigelse Men regeringen er enig om at garantere, at borgerne får lettet skatten på arbejde fra år 2004, hvis reformen giver den besparelse på mere end 350 millioner kroner, som er beregnet. "De besparelser, der opstår som følge af en bedre og mere effektiv beskæftigelsesindsats samt kontanthjælpsloftet, er et konkret bidrag til en nedsættelse af skatten på arbejde fra 1. januar 2004", hedder det i pressemeddelelsen. Rohde blev underkendt Jens Rohde sagde tidligere tirsdag til Ritzau: »Jeg vil ikke give nogen garanti for skattelettelser, men vi er da kommet et væsentligt skridt nærmere. Her er fundet en første sjat penge, men det er kun en sjat, hvis skattelettelserne skal batte noget«, lød en melding fra Jens Rohde, som Thor Pedersen og Claus Hjort Frederiksen fandt anledning til at reagere på midt under et EU-møde i Bruxelles. Venstre betinger sig dog fortsat, at der skal være "økonomisk råderum" - forstået sådan, at statskassen skal have pengene på forhånd til skattelettelserne, og at de økonomiske konjunkturer skal levne plads, uden at det kommer til inflation og flaskehalsproblemer. De radikale krævede skattelettelser De Radikale har i forliget om arbejdsmarkedsreformen fået garanti for, at besparelser på sløjfede aktiveringsordninger og fra et loft over kontanthjælp skal fyldes i det hul i statskassen, som skattelettelser vil lave. Ifølge Beskæftigelsesministeriet giver reformen til næste år en besparelse på 350 mio. kr. - et beløb som vil stige i de efterfølgende finansår. Med i det regnestykke er ikke afledte besparelser ved, at flere kommer i arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her