Ventetiderne til behandling på de danske sygehuse er fortsat lange. En ny rapport fra Rigsrevisionen fastslår, at amterne langt fra lever op til deres målsætning om, at patienterne højst må vente i tre måneder. Omkring hver tredje patient venter i mere end tre måneder. Ifølge Rigsrevisionen er ventetidernes længde og det antal patienter, der venter på kirurgisk behandling, stort set uforandret i perioden fra 1993 til 2000. Kun hjertepatienter og kræftsyge oplever, at ventetiderne er blevet kortere. Ventetider stadig kortere end i andre europæiske lande Sammenlignet med andre lande i Europa er ventetiderne i Danmark dog blandt de korteste. Både i Norge, Finland og England må patienterne vente betydeligt længere på at blive behandlet, skriver Rigsrevisionen i sine bemærkninger.
Rigsrevision: Amter lader patienter vente for længe
Lyt til artiklen