DF presser regeringen til mere fart på motorvejene

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti lægger pres på regeringen for at få hastigheden op på de danske motorveje. Partiet mener ikke, at regeringens forslag om at hæve hastigheden på motorvejene er vidtgående nok, og støttepartiet kræver flere strækninger hvor man må køre 130 kilometer i timen, hvis de skal lægge stemmer til forslaget. DF: Alt for lidt »De små 15 procent (af motovejene), regeringen komm er med, er simpelt hen alt for lidt«, siger DF's trafikordfører Per Dalgaard til TV2. Oppositionspartierne gav ved førstebehandlingen forslaget en ublid medfart. Oppositionen mener frygter, at højere hastighed vil betyde flere trafikdræbte. Espersen: Flertallet skal nok være der Justisminister Lene Espersen (K) er dog tirsdag fortrøstningsfuld og mener, at hun nok skal finde sit flertal sammen med støtterne i DF. »Vi er enige med Dansk Folkeparti om, at målet er, at man må køre 130 kilometer i timen på de fleste motorvejsstrækninger. Det, vi er uenige om, er tempoet, men jeg tror, det er muligt at lave en aftale med Dansk Folkeparti«, siger Lene Espersen til Ritzau. DF tror ikke på eksperterne DF's Per Dalgaard tror ikke på - modsat udsagn fra trafikforskere og -eksperter - at motorvejene kun er bygget til en hastighed på 110 km/t. »Både vores biler og de danske motorveje er konstrueret til 130 kilometer i timen, og derfor forstår vi ikke det kludetæppe, der forelægger i dag. Det er dybt problematisk, at der nu opereres med hastigheder på 110 og 120 kilometer i timen, og som forslaget foreligger i dag, kan vi ikke støtte det. Men hvis regeringen går med til at udvide antallet af strækninger, hvor man må køre 130 kilometer, bliver forslaget vedtaget. Ellers gør det ikke«, siger Per Dalgaard. Hård kritik fra partierne til venstre i salen Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at forslaget vil betyde to-tre flere dræbte per år, og det er helt uacceptabelt, mener både S, SF, R, KRF og EL. »Jeg synes, det er modigt, at justitsministeren tør sige ja til forslaget, selv om det betyder flere døde og tilskadekomne. Hun siger, at det er den pris, jeg er parat til at betale for højere hastighed. Men det grænser samtidig til kynisme, og jeg håber, at ministeren kan finde trøstende ord til de efterladte«, sagde Sandy Brinck (S). Espersen afviser Justitsminister Lene Espersen mener dog, at kritikken er skudt ved siden. Hun henviser til, at der er usikkerhed om Vejdirektoratets tal over trafikdræbte, og at regeringens forslag bygger på en afvejning, der sikrer, at hastigheden ikke sættes op på strækninger, hvor det ikke er forsvarligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her