En udbredt ukendskab til førstehjælp blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere kan få katastrofale konsekvenser, mener pædagogernes forbud, som giver kommunerne ansvaret. Kommunerne mener, at det er seminariernes ansvar. I Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) er holdningen, at kommunerne skal tilbyde førstehjælpskurser til de medarbejdere i vuggestuer og børnehaver, der ikke kan det i forvejen, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. »Man kan desværre ikke altid regne med, at pædagogerne har lært førstehjælp. Men det bør de kunne, og derfor er de kommunale arbejdsgivere forpligtede til at tilbyde førstehjælpskurser til medarbejderne i daginstitutionerne«, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for BUPL, til bladet. Hvert år kommer 44.000 børn på skadestuen efter at være kommet uheldigt af sted i enten skolen eller daginstitutionen, fremgår det af Statens Institut for Folkesundheds ulykkesregister.
Pædagoger mangler kendskab til førstehjælp
Lyt til artiklen