Flugtbilist erkender at have ramt drenge

Lyt til artiklen

Ved Retten i Glostrup erkendte en 29-årig mand i dag, at han godt var klar over, at han havde ramt to drenge i et lyskryds søndag aften. Manden valgte at stikke af fra ulykken, som var så alvorlig, at den ene dreng stadig er i livsfare. Politiet efterlyste tirsdag manden, og det fik ham til selv at møde op på politistationen. Det var i krydset Vridsløsevej og Roskildevej mellem Taastrup og Albertslund, at de to 12-årige drenge blev ramt af bilen. Drengene kom cyklende, da en mørk BMW ifølge politiets opfattelse kørte over for rødt med høj fart og ramte dem. Uden at standse kørte flugtbilisten væk fra stedet. Nægter at have kørt for stærkt Men den 29-årige nægter at have kørt mere end 80 kilometer i timen i den stjålne bil. Og mener heller ikke, at der var rødt i lyskrydset, da han ramte de to. Samtidig afviser han, at han var påvirket af alkohol eller andet. Den ene dreng slap med et brækket ben, mens det gik hårdt ud over kammeraten. Han er stadig indlagt med kraftige læsioner i hovedet og er ifølge lægerne endnu i livsfare. Politiet sigter bilisten for at have overtrådt straffelovens paragraf om uagtsom legemsbeskadigelse. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her