Skaarup: 'Skrupskør' racisme-sigtelse mod Camre

Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, betegner politiets sigtelse mod partimedlemmet Mogens Camre for 'skrupskør'. Han håber, at sagerne mod tre medlemmer af partiet for racistiske udtalelser vil sætte fokus på racismeparagraffen, så den kan afskaffes. »Det er i orden, at folk ikke er enige. Men det er hele demokratiets fundament, at man har ytringsfriheden«, siger Skaarup til Ritzau. Udvalgte partimedlemmer af partiet, heriblandt Camre og Pia Kjærsgaard, er ellers selv nidkære og dygtige til at køre injuriesager mod folk, som efter DF's mening er gået over stregen verbalt eller skriftligt. Krarup vil fremsætte lovforslag Søren Krarup, Dansk Folkepartis medlem af indfødsretsudvalget, vil foreslå racismeparagraffen fjernet til foråret. Under det danske EU-formandskab er det politisk umuligt, fordi VK-regeringen ikke vil risikere ridser i Danmarks ry, men om nogle måneder kommer et udspil fra Dansk Folkeparti. »Det er og bliver et brud på folkestyrets ånd, at man ikke har den ubetingede ytringsfrihed«, siger Søren Krarup til Ritzau. Camre sigtes Dansk Folkeparti-medlemmerne er ophidsede, fordi politiet onsdag via justitsministeren vil bede Europa Parlamentet om at ophæve Mogens Camres immunitet. Årsagen er, at politiet sigter Mogens Camre for overtrædelse af racismeparagraffen, efter at han i forbindelse med partiets landsmøde sidste år sagde følgende: »Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle taler pænt om os. Men de venter kun på at blive nok til at få os fjernet«, sagde Mogens Camre . Tiltales efter den 'grove' paragraf Samtidig med Camre-sagen er der rejst tiltale mod Dansk Folkepartis amtsformand i Storstrøms Amt, Michael Rex, og formanden for Dansk Folkepartis Ungdomsorganisation (DFU), Kenneth Kristensen. Ifølge vicepolitimesteren i Vejle, Tom Andersen, er Mogens Camre og Kenneth Kristensen anklaget for at have overtrådt den såkaldte grove racismeparagraf, fordi det i deres tilfælde er tale om en skærpende omstændighed, at deres udtalelser har karakter af propaganda. DF: Det er hetz fra en socialdemokratisk rigsadvokat Kenneth Kristensen fra ungdomsafdelingen kalder politiets beslutning om at retsforfølge ham selv, Mogens Camre og Michael Rex for en 'hetz'. »Det har karakter af en hetz, nu. Det er en hetz fra det meningskorrekte parnas, styret af en socialdemokratisk rigsadvokat, som tilsyneladende er himmelråbende sur over, at der er kommet en borgerlig regering til verden med Dansk Folkepartis stemmer. Jeg kan ikke opfatte det på anden måde. Jeg har ikke sagt noget nu, som jeg ikke har sagt talrige gange før, uden at der har været en sag«, siger Kenneth Kristensen. Pia K. slap Tidligere på ugen besluttede statsadvokaten i Sønderborg ikke at retsforfølge Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, eller gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, som også blev anmeldt til politiet for at være kommet med racistiske udtalelser under landsmødet. Pia Kjærsgaard blev anmeldt til politiet i Vejle, efter at hun havde erklæret, at alle udtalelser fra talerstolen på landsmødet dækkede partilinjen. Fire DFUere risikerer fængsel Fire ungdomspolitikere fra Dansk Folkepartis Ungdomsorganisation risikerer desuden fængsel i op til to år, hvis Retten i Hvidovre på fredag finder dem skyldige i at have overtrådt racismeparagraffen. I februar 2001 stod bag en omstridt plakat med billeder af tre blonde piger over for hætteklædte blodplettede muslimer. Sammen med ord som massevoldtægt og kvindeundertrykkelse skaffede den dem racismesagen på halsen. Selv om alle fire tiltalte har vedkendt sig deres roller i sagen, har de nægtet sig skyldige i at have overtrådt de pågældende lovparagraffer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her