Socialdemokraternes politiske ordfører Mogens Lykketoft går nu for første gang ud med en offentlig kritik af sin britiske partifælle og premierminister Tony Blairs tætte parløb med USA's regering i spørgsmålet om et kommende angreb på Iraks leder Saddam Hussein. Enegang med amerikanerne Ved at lægge sig så tæt op ad USA's præsident George W. Bushs hårde kurs svækker Tony Blair EU's muligheder for at optræde som en stærk, handlekraftig korrektiv til USA, mener den tidligere udenrigsminister. »Jeg har en oplevelse af, at Tony Blair går meget langt i retning af de amerikanske synspunkter i et forsøg på hele tiden at være på nær talefod med dem. Men sådan som den britiske politik udtrykkes, må man sige, at det er en enegang med amerikanerne, der lægges op til«, siger Mogens Lykketoft. Er det beklageligt? »Det synes jeg. Jeg synes, at det her var en af de mange anledninger til at formulere en fælles europæisk udenrigspolitik.« Behov for EU I sin ordførertale under gårsdagens åbningsdebat i Folketinget talte Lykketoft varmt for at opbygge en langt stærkere udenrigspolitisk profil i EU for at hamle op med EU. I debatten slog han samtidig skår i Socialdemokraternes hidtidige velvilje over for det amerikanske forslag om at oprette en særlig udrykningsstyrke i NATO-regi. Styrken skal bekæmpe terrorisme uden for NATO-medlemslandenes territorier, og hidtil har både forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og de socialdemokratiske og radikale forsvarsordførere meldt positivt ud. Men under debatten oplyste Lykketoft, at Socialdemokraternes folketingsgruppe ikke har gjort sin stilling op. Lykketoft: Forkrampet undtagelse Personligt anser han det for en bedre ide, at Danmark kommer af med sin »forkrampede« undtagelse fra EU's forsvarssamarbejde, der forhindrer dansk deltagelse i EU's fredsmissioner. »Det vil være min personlige indstilling til det«, sagde Lykketoft. I spørgsmålet om et eventuelt angreb mod den irakiske leder Saddam Hussein udtalte den konservative forsvarsordfører Helge Adam Møller (K) i går støtte til et amerikanskledet angreb - også hvis det skulle ske uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd. Hverken udenrigsminister Per Stig Møller (K) eller statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil på nuværende tidspunkt begive sig ind i en sådan diskussion. Men statsministeren lægger ikke skjul på, at der er behov for en klar, ny FN-resolution. Maksimalt pres »Regeringens linje er meget klar: Vi støtter bestræbelserne på at få FN's Sikkerhedsråd til at vedtage en klar resolution som grundlag for det videre forløb«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Bakker regeringen op om, at resolutionen skal indeholde en trussel, som amerikanerne ønsker ? »Jeg synes ordet trussel er et forkert udtryk. Det gælder om at lægge et maksimum af pres på Saddam Hussein. Han skal leve op til, hvad FN hidtil har besluttet. Så kort kan det siges. Det er selvfølgelig klart, at da han nu i ti år har siddet det overhørigt, så er man nødt til at vælge nogle ord i den nye resolution, der udrydder enhver tvivl om, at det er alvorligt ment«, siger statsministeren. Imod ensidig krig Ud over Socialdemokraterne kritiserede både SF og de radikale under åbningsdebatten, at regeringen ikke mere klart har lagt afstand til USA's krigsforberedelser - med eller uden FN-resolution. Alle tre partier advarede regeringen mod at støtte en amerikansk enegang. »Saddam Hussein er en brutal undertrykker. Men Det Radikale Venstre er imod, at USA indleder en landmilitær aktion i Irak«, sagde den radikale leder Marianne Jelved.