Når ældre over 70 år i fremtiden ønsker at forny kørekortet, skal de først bevise, at deres reaktionsevne, dømmekraft og psyke er i orden. Det er omdrejningspunktet i et forslag, som Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder på. Forslaget bygger på erfaringer fra Sønderjyllands Amt, hvor ordningen fungerede på forsøgsbasis i 1999. Her mistede tre gange så mange ældre som normalt kørekortet på grund af svækket helbred, og resultatet er så væsentligt, at Sundhedsstyrelsen ønsker at indføre samme praksis i hele landet. I det udspil, som i øjeblikket er til høring, skriver en arbejdsgruppe i styrelsen bl.a.: »Mental svækkelse, herunder demens af en vis sværhedsgrad, er relateret til øget risiko for trafikulykker. Det er derfor relevant at indarbejde en vurdering af mental funktionsevne i helbredsundersøgelsen«. Grønt lys fra Ældre Sagen I Ældre Sagen er man positiv: »Det er en god ide at si de dårlige bilister fra, så de ældre, som er gode til at køre bil, ikke får et dårligt ry«, vurderer Sine Jensen, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, som understreger vigtigheden af samtidig at give de ældre bedre transportmuligheder. To ud af tre pensionister mellem 67 og 99 år har bil. Det svarer til 284.000 bilister, og det tal forventes at stige betydeligt, fordi de ældre årgange bliver større. Formand for Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Lassen støtter initiativet. »Forsøget i Sønderjylland viser, at man faktisk kan fange den lille gruppe af ældre, som er farlige. Lidt dramatisk sagt så kan dette være et spørgsmål om liv og førlighed«, siger han. Løser sikkerhedsproblem Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed, mener, at der er »god fornuft« i at indføre en landsdækkende ordning, fordi »forslaget løser et sikkerhedsmæssigt problem i trafikken«. Læge Mikkel Vass, formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, ønsker ikke at kommentere forslaget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























