To personer blev i dag ved 15-tiden ramt af skud i krydset Valby Langgade/Gåsebæksvej i København, oplyser den centrale vagtleder. Politiet leder i den anledning efter en cirka 40-årig, mørkhåret mand, der er klædt i et grønligt eller brunt jakkesæt. De to personer blev ramt, da den nu eftersøgte mand i eftermiddag affyrede mellem fem og syv skud fra en sort pistol. De to ramte er ikke alvorligt såret. I første omgang går politiet ud fra, at der er tale om en form for opgør, oplyser politiets centrale vagtleder til Ritzau. Efter skyderiet forsvandt manden fra stedet, muligvis i en ældre hvid Mercedes Benz 250, hvis ejer er bosiddende i Odense-bydelen Vollsmose.
To skudt på åben gade i København
Lyt til artiklen