Tre yngre mænd blev i dag på Frederiksberg frifundet for anklagen om at have bedraget godt 1000 forretninger og firmaer over hele landet ved at kræve betaling for annoncer i vejvisere, som ikke udkom. De to forhold i anklageskriftet handler om bedrageri for henholdsvis 5,2 millioner kroner og for 3,5 millioner kroner. Påstanden var, at forretninger og firmaer i mange tilfælde blev fuppet til at betale for annoncer, de slet ikke havde bestilt. Og at de to vejvisere 'Lokalhåndbogen' og 'Lokalfagbogen', som sælgerne talte så ivrigt om i telefonen, reelt kun skulle trykkes i ganske få eksemplarer. Men anklagerne er ikke blevet bevist, fastslog en enig domsmandsret.
Tre frifundet for vejviser-bedrageri
Lyt til artiklen