Peter Duetoft ny formand for Sind

Lyt til artiklen

Det tidligere folketingsmedlem for CD Peter Duetoft er blevet valgt som ny formand for landsforeningen Sind. Dermed overtager han posten fra Bente Djørup, der har været formand for de sindslidendes forening i 15 år. Afgørelsen kommer efter stor intern stridighed om, hvorvidt Peter Duetoft overhovedet kunne få lov til at stille op som kandidat til formandsvalget. Lørdag stemte 80 procent af deltagerne på landsmødet for en ændring af vedtægterne, så Peter Duetoft blev valgbar. Lørdag stemte 80 af de delegerede for en ændret fortolkning af vedtægterne, mens 38 var imod, og dermed blev Peter Duetoft valgbar. Inden kampvalget søndag besluttede den tidligere formand, Bente Djørup, imidlertid at trække sig. Sind skal slå fra sig Sind har en stor opgave, fordi psykiatrien i øjeblikket er udsat for besparelser. Derfor er det ifølge formanden nødvendigt at lægge stridigheder bag sig og skabe et netværk, der gør det muligt at slå fra sig. Sind, Landsforeningen af psykiatribrugere og foreningen Bedre psykiatri skal stå med samlet front og kæmpe mod nedskæringerne. »Vi vil få en mængde menneskelige tragedier, fordi der bliver nedlagt senge, uden at kommunerne kan tage sig af dem, der så bliver sendt ud fra hospitalerne«, siger Peter Duetoft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her