Danske jøder mod Israel

Jakob Erle. - Foto: Morten Langkilde
Jakob Erle. - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Det er ofte svært at sige sine nærmeste imod i svære tider, hvor man burde være loyal. Men nu er tiden kommet til at sige fra over for Israel. Det mente i hvert fald cirka 250 danske og udenlandske jøder samt almindelige danskere, der søndag var mødt op til fredsdemonstration foran Israels ambassade i Hellerup. De protesterede mod den aggressive og uforsonlige politik, som den israelske regering fører mod det palæstinensiske folk. Demonstrationens mål var, at »forsøge at vække jøder udenfor og i Israel fra den tilsyneladende lammelse, som hersker i Israel, og tage afstand fra den spiral af vold og gengældelse, som Sharon i samarbejde med Arafat har gjort til det helt dominerende træk ved konflikten«. Arrangørerne bag demonstrationen har i denne uge indrykket annoncer i Politiken og en israelsk avis. Annoncerne udtrykte deres holdninger og inviterede til demonstrationen. »Vi er her i bund og grund for at protestere mod Israels behandling af palæstinenserne. Vi siger: »Nu må I holde op«, men det er ikke en demonstration mod Israel som stat - vi er utilfredse med Sharon-regeringen og dennes hårde linje«, siger Jakob Erle, som var med til at arrangere demonstrationen. Er det ikke nemmere at have de rigtige meninger her i Danmark - flere tusinde kilometer fra hvor selvmordsbomberne foregår? »Jo, det er det. Det er klart, at de jøder, som hver dag demonstrerer foran Sharons hus, har det sværere end os, der står her i dag. Men vi må gøre det, vi kan, dér hvor vi befinder os - og det gør vi så«, siger Jakob Erle. En af dem, der var mødt op for at gøre, hvad hun kunne i Danmark, var Lise Jonassen. Hun er er oprørt over Israels politik. »Palæstinenserne får jo ikke lov til at leve et ordentligt liv - nogen får jo slet ikke lov til at leve, de bliver dræbt af det israelske militær«, siger hun og fortsætter. »Min familie blev forfulgt under krigen, og er der noget, som burde være banket ind i alle jøder, så er det, at man ikke må forfølge folk«, siger Lise Jonassen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her