Tre fængslet efter storstilet hashsmugling

Lyt til artiklen

Politiet i København gjorde sent tirsdag aften et af sine største hashkup i årevis. Politiet fandt i en hollandsk lastbil helt op mod et ton hash og har nu varetægtsfængslet tre mænd. Politiet har tilsyneladende haft et vågent øje til lastbilen siden den rullede ind på dansk jord. Alligevel ventede politiet med at slå til, til lastbilen sent tirsdag aften kørte ind på et lagerområde på Sydhavnen. En dansker med rockertilknytning anholdt Under aftenens aktion blev fire personer anholdt, heriblandt to danskere, som menes at have forbindelser til danske rocker-kredse. De to øvrige anholdte er lastbilens hollandske chauffør samt en polsk statsborger. Tre varetægtsfængslet De fire anholdte blev i dag fremstillet for retten, som besluttede at varetægtsfængsle tre af mændene i 27 dage og lade den fjerde mand, en af danskerne, gå. På gadeplan repræsenterer politiets fangst en værdi på op mod 50 millioner kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her