Der er bred tilfredshed på Christiansborg med rigspolitichefens handlingsplan mod rockerkriminalitet. Men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti opfordrer justitsminster Lene Espersen (K) til at gribe til skrappere lovgivning. Socialdemokratiet vil bl.a. have indført særlige bestemmelser i straffeloven om organiseret kriminalitet med en strafferamme på op til 12 år. »Vi er klar til at støtte initiativer, der tager hårdere fat på den organiserede kriminalitet«, siger Socialdemokratiets rockerordfører, Morten Bødskov. DF: Lempeligere regler for anonyme vidner Dansk Folkeparti ønsker lempeligere regler for brug af anonyme vidner. F.eks. ønsker partiet, at rockernes forsvarsadvokater ikke får kendskab til vidnernes identitet, oplyser partiets medlem af retsudvalget, Per Dahlgaard. Dansk Folkeparti vil dog stadig give forsvaret mulighed for at afprøve vidnernes troværdighed. »Det er ikke den bedste løsning, men hvis dommerne kender vidnernes navne, så ser jeg ikke de store problemer«, siger Per Dahlgaard. S vil have bedre vidnebeskyttelse Socialdemokratiet slår også til lyd for bedre vidnebeskyttelse, særligt i sager om dummebøder, samt lempeligere regler for udveksling af personoplysninger mellem forskellige myndigheder. Desuden foreslår partiet oprettet regionale centre for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvor folk fra kommunen, Told & Skat samt politiet arbejder sammen. R. Udspillet er stærkt nok Derimod siger de radikale, at rigspolitichefens handlingsplan er skrap nok, som den er. De radikale betragter inddragelsen af befolkningen i bekæmpelsen af rockerkriminalitet som det helt rigtige mønster for at få rejst flere retssager, sådan som det er sket i Nordjylland. Den radikale retsordfører Elisabeth Arnold påpeger, at politiet selv siger, at der ikke er brug for skrappere lovinitiativer. »Risikoen for opdagelse er den helt store kæp at true rockerne med. Og når man inddrager befolkningen, så kommer der flere anmeldelser«, siger Elisabeth Arnold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























