Selv om den danske fange på Guantanamobasen i Cuba aldrig bliver sigtet eller tiltalt for nogen forbrydelse, risikerer han at skulle sidde fængslet i amerikansk varetægt i flere år. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har i et skriftligt svar til folketingsmedlem Line Barfod (Enh) oplyst, at det er uvist, om amerikanerne nogensinde rejser en sigtelse mod den danske statsborger eller de øvrige fanger på Guantanamobasen. 'Muligt at der ikke bliver tale om retsforfølgelse' »Det er muligt, at der slet ikke bliver indledt retsforfølgning mod de tilbageholdte, men at de amerikanske myndigheder fortsat vil tilbageholde de pågældende. De tilbageholdte må så påregne at blive siddende, så længe krigen varer«, hedder det i meddelelsen. Fangelejrens chef, Bob Buehn, har meddelt, at man også i budgettet for 2005 kalkulerer med, at de 598 mistænkte al-Qaeda- og Talebanfanger fortsat sidder fængslet i lejren. 'År snarere end måneder' Bob Buehn sagde til nyhedsbureauet Reuters 13. september, at han ikke er blevet instrueret af det amerikanske forsvarsministerium Pentagon om, hvor længe fangerne skal tilbageholdes på basen, men »vi taler om år snarere end om måneder«. Ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet, tidligere justitsminister Ole Espersen er tilbageholdelsen af fangerne ulovlig. 'Krigshandlingerne er afsluttet' »Man forbeholder sig retten til at lade dem sidde på ubegrænset tid, og det kan man ikke. Krigen mod terror kan fortsætte mange år endnu. Ifølge Genévekonventionen skal krigsfanger løslades, når fjendtlighederne afsluttes. De er afsluttet i øjeblikket - der finder ikke krigshandlinger sted. Opstår der tvivl om, hvorvidt man er krigsfange, skal man ifølge konventionens paragraf 5 opfattes som krigsfange, indtil en uvildig, kompetent domstol har afgjort, at man ikke er det. Det er ikke sket«, siger han. Ifølge Ole Espersen har den danske regering og Folketingets flertal tilsyneladende besluttet at bryde de internationale normer af loyalitet med amerikanerne. Per Stig: Fanger behandles humant Men udenrigsminister Per Stig Møller fastholder i sit svar til Line Barfod, at fangerne - herunder den danske fange - bliver behandlet humant i overensstemmelse med gældende internationale normer. »Det har Den Internationale Røde Kors Komité da også konstateret, at de bliver«, skriver han. Røde Kors afviser Den udlægning afvises kategorisk af Den Internationale Røde Kors Komité i Genéve. »Vi har ikke og vil ikke give andre end amerikanerne oplysninger om, hvorvidt vi mener, at fangerne bliver behandlet i overensstemmelse med internationale normer. Vi giver principielt kun den slags oplysninger til den stat, der har fængslet fangerne«, siger talsmand Kim Gordon-Bates. Socialdemokratiet vil på baggrund af sagen kalde både udenrigsminister Per Stig Møller og justitsminister Lene Espersen (K) til samråd i Folketingets Retsudvalg. »Det er ved at ligne en global bananrepublik. Kampen mod terrorisme går jo netop ud på at værne om de demokratiske retsstater. Derfor virker det mere og mere absurd, når man i selv samme kamp sløjfer alle demokratiske retsprincipper. Det er dybt bekymrende, at den danske fange kan sidde fanget på ubestemt tid uden retsbeskyttelse«, siger partiets retspolitiske ordfører, Sandy Brinck. S: Rejs sagen i FN Socialdemokratiet vil i samrådet blandt andet have Per Stig Møller til at forklare, hvad der skal til, for at den danske fange kan løslades og udleveres til Danmark. »For mig virker det nemlig, som om der slet ikke er nogen juridisk bagkant i det her, sålænge han kan tilbageholdes i uvished og uendelighed«, siger Sandy Brinck. Socialdemokratiet opfordrer samtidig regeringen til at bruge EU-formandskabet til at få rejst sagen i FN, så der bliver skabt klare regler for fangerne. Al-Jazeera-kameramand tilbageholdes Den Qatar-baserede uafhængige tv-station al-Jazeera, der blandt andet har offentliggjort tv-optagelser med Osama bin Laden, meddelte i sidste uge, at en af deres kameramænd havde været tilbageholdt på basen siden december sidste år, hvor han under sit arbejde blev taget til fange i Afghanistan. Den ansvarlige i Udenrigsministeriet, kontorchef Bent Wigotski, ønsker ikke at uddybe svaret til Folketinget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























