Integrationspakke klar

Lyt til artiklen

Når Folketinget åbner på tirsdag, har flygtningeminister Bertel Haarder (V) ikke kun en ny lov klar, som handler om de ca. 150 uledsagede flygtningebørn, der hvert år dukker op i Danmark. Han har en hel pakke, regeringens længe ventede integrationspakke, med under armen. I forslaget om flygtningebørnene afspejles de ideer, som skal få voksne udlændinge ud på arbejdsmarkedet og ind i det danske samfund: De unge skal ind på en efterskole - helst allerede mens de sidder i et Røde Kors-center og venter på, at myndighederne afgør deres ansøgning om at blive her. Strandrensning »Især hvis de skal sendes hjem, er det vigtigt, at de ikke er blevet invalideret af at være i Danmark og sidde og kigge ind i en væg. For dem, der skal blive her, er det vigtigt, at de så tidligt som muligt får et dansk netværk«, siger Bertel Haarder. Også de voksne asylansøgere vil ministeren have i arbejde, allerede mens de bor hos Røde Kors - med f.eks. strandrensning eller vedligeholdelse af asylcentret. Haarder er klar med et forslag, der gør det muligt at trække halvdelen af asylansøgernes lommepenge, hvis de siger nej til arbejde. Integrationsudspillet gør det også muligt for voksne at gå direkte fra et flygtningecenter til f.eks. en dansk folkehøjskole, ved at de indgår en 'kontrakt' med kommunen, allerede inden de flytter fra asylcentret. Måneder frem for år For flygtninge, der har en uddannelse, bliver det muligt at gennemgå et særligt intensivt træningsprogram på tre måneder i stedet for det tre år lange kommunale integrationsprogram. Endelig indeholder integrationsudspillet et brud på sprogcentrenes monopol, så det i fremtiden bliver muligt at lægge danskundervisningen i små hold på virksomhederne. Socialdemokratiet stemte imod flertallet af regeringens stramninger i foråret. Men partiets ny udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard, er denne gang positiv over for hovedindholdet i regeringens pakke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her