Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer USA til ikke at gå enegang, men i stedet gennemføre amerikanske militæraktioner indenfor de internationale rammer for 'lov og orden'. Det sker, efter at den amerikanske præsident, George W. Bush, fredag offentliggjorde en rapport om USA's nye nationale sikkerhedsstrategi. Ingen kritik af doktrin Statsministeren - der taler med vægten som EU's formand - kommer ikke med nogen direkte kritik af den nye militære doktrin, hvori hovedpunkterne er, at ingen må kunne udfordre USA's militære overlegenhed, ligesom amerikanerne vil slå til præventivt - slå først - og om nødvendigt alene. Statsministeren påpeger, at han er helt enig i den amerikanske linje med at gribe ind i tide, inden masseødelæggelsesvåben kan blive brugt. 'De svage landes garanti' Men samtidig advarer han imod at lade USA køre enegang udenom FN. »Det er de små landes garanti for, at verdenssamfundet ikke bliver styret af de stærkeste«, siger Anders Fogh Rasmussen.
Fogh: USA bør ikke gå enegang
Lyt til artiklen