KL går i offensiv mod regeringens boligplaner

Der gemmer sig adskillige storebæltsbroer, metroer og operahuse i den pris, kommunerne skal betale for at købe sig til de 168.000 boliger, der skal bruges til anvisning for mennesker med boligsociale problemer. 124 milliarder kroner er købsprisen, hvis kommunerne i løbet af de kommende 30 år skal finde erstatningslejligheder for de almene boliger, som regeringen overvejer at sælge ud af. 'Afsindigt dyrt' Regnestykket er begået forud for en konference mandag, hvor Kommunernes Landsforening sætter det bebudede udsalg af almene boliger på dagsordenen. Lidt utraditionelt, erkender borgmester Kurt Hockerup (K), formand for teknik- og mijøudvaget i Kommunernes Landsforening. »Vi har ønsket at tage teten i denne diskussion og vil ikke vente, til regeringen er klar med sit konkrete forslag om udsalg. Det er nødvendigt allerede nu at påvise, hvor afsindigt dyrt det bliver for kommunerne at skulle finde andre muligheder til mennesker uden tag over hovedet«, siger han. Stikprøve Den høje pris for at erstatte den fjerdedel af de almene boliger, som kommunerne generelt har mulighed for anvise til, er fundet på baggrund af en stikprøve i en række kommuner. Den viser, at kommunerne anviser 14.000 boliger om året - og fremskrives nutidens behov, stiger tallet til 168.000 boliger. Heraf går de 60.000 til flygtninge, 90.000 til mennesker i sociale vanskeligheder og endelig 18.000 lejligheder til at dække andre boligbehov, som kommunen skal løse. 'Regeringen skal tænke sig om' Hverken udregningen eller budskabet om de dyre erstatningsboliger må ifølge Kurt Hockerup aflæses som lodret modstand mod regeringens udsalgsplaner. »Vi er måske nok skeptiske, men frem for alt vil vi vise, at regeringen skal tænke sig meget grundigt om, før den sætter en hel sektor til salg. I hvert fald er det afgørende, at den enkelte kommune får en vetoret, så den kan afvise salg i sit lokalområde«, siger Kurt Hockerup, som personligt gerne ser udsalget begrænset til de meget belastede områder. »Hvis det handler om at sprede problemerne i et belastet område, kan udsalg isoleret måske være en idé. Men igen: Det bør være op til den enkelte kommune at beslutte sig«, siger Kurt Hockerup, der ikke har den store tillid til, at kommunerne får anvisningsret i særlig mange private udlejningsejendomme - selv om det også ligger i regeringens udspil til private udlejere. Heller ikke direktør Nils Groes, Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), har den store tiltro til regeringens planer. Husleje er for lav Tanken om at sælge ud mangler nemlig en afgørende forudsætning: »De sidste 50 års boligpolitik har været splittergal, fordi man ikke har villet røre ved de kunstigt lave huslejer i dele af det almene boligbyggeri. Den nuværende regering har også - nærmest som et valgløfte - fastholdt de lave huslejer, og på den baggrund er det umuligt at få sammenhæng i forslaget om at sælge ud«, siger Nils Groes. Han giver følgende eksempel: Et alment rækkehus i et attraktivt kvarter i Glostrup koster 3.000 kroner om måneden i husleje. Salgsprisen vil være mindst 1,6 millioner kroner, men hvem sætter sig frivilligt i så meget større omkostninger for den samme bolig, spørger AKF-direktøren. »De gode boliger kan helt enkelt ikke sælges - det skulle da lige være som en slags spekulation, og da vil det da være et rent slaraffenland for de, som er så heldige at bo i en attraktiv, billig lejlighed«, siger han. Råd til regeringen: Tænk jer godt om Set med forskerøjne er der kun ét for regeringen at gøre: »Skynd jer langsomt og tænk jer rigtigt godt om. Vent så i øvrigt, til det er muligt at afsværge løftet om uændrede huslejer i de almene boliger. Ikke før de nærmer sig markedslejen, hænger det sammen«, siger Nils Groes. Regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, som omkring nytår fremlægger et mere konkret forslag til udsalg af almene boliger.