Ny chance til nærdemokratiet i København

Det nye Udvalg for Demokrati- og Serviceudvikling i København er klar til at invitere til en ambitiøs debat om det kommende nærdemokrati. Målet er i løbet af et år at være klar med en ny og mere vitaminrig udgave af københavnsk nærdemokrati, som kan vedtages af Borgerrepræsentationen efter sommerferien 2003. »Bydelsrådene duede ikke, men det er ikke ensbetydende med, at københavnerne er færdige med at engagere sig. Tværtimod ser vi ved konkrete projekter som for eksempel kvartersløft i afgrænsede områder, at folk er på stikkerne for at deltage og give deres mening til kende«, siger miljøborgmester Winnie Berndtson (S) som formand for demokratiudvalget. 'Vi vender sagen på hovedet' Når udvalget onsdag genåbner det demokratiske bal i København ved en stor konference med over 400 deltagere på Holmen - borgere, politikere og kommunale medarbejdere - er det netop udtryk for, at politikerne har lært af bydelserfaringerne, fastslår formanden. »En ensartet model med minibyråd over hele byen var ikke sagen. Derfor vender vi sagen på hovedet, og i stedet for at vi som politikere trækker vores ideer ned over hovedet på folk, beder vi deres forslag til demokrati«, siger Winnie Berndtson. Tørre tårer »Den konstaterer, at København ikke lider af et demokratisk underskud. Når borgerne stemmer mindre her, skyldes det, at mange er studerende og i en alder, hvor der ikke er tradition for stor kommunalt engagement. Men omvendt er vi altså heller ikke bedre end andre kommuner«, siger Winnie Berndtson. For overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) er læren af bydelsrådenes fallit - som overborgmesteren aldrig har begrædt med andet end tørre tårer - at moderne demokrati ikke er en ensartet og entydig størrelse. »Opskriften på øget nærdemokrati skal ikke nødvendigvis være den samme i Vanløse, som er en fuldt udbygget og velfungerende bydel, som på Østamager, hvor der i de kommende år er fuld fart på med metro og nybyggeri. Her har borgerne nok mere brug for at komme til orde og præge udviklingen«, siger Kramer. Ny servicestruktur Som en tvilling til demokratiet følger servicen, og i princippet har Borgerrepræsentationen faktisk besluttet at forsøge sig med lokale servicecentre til mere enkelt sagsbehandling ved såkaldte kvikskranker. Centrene ligger fortsat til hjørnespark, men udvalget har forpligtet sig til allerede til nytår at komme med et konkret forslag til, hvordan borgerne lettere kommer frem til den kommunale betjening - både konkret og i overført betydning. Ud til folket Venstres Pia Allerslev, som også sidder i udvalget, knytter sine forventninger til at få servicen ud til folket - derefter bliver det lettere at tage næste skridt og diskutere demokrati på et mere overordnet plan, siger hun. »At lægge servicen ud kan folk forholde sig til, og det er vores håb - hvis ellers der er økonomi til det - at vi kan få et lokalt servicecenter i hver af de 15 bydele. Meget er allerede lagt ud i mindre enheder - socialcentre, Sund By-butikker og biblioteketer for eksempel. Hvis disse enheder blev koordineret under et lokalt center, begynder det at ligne noget«, siger hun.