Dansk politi frygter forbud imod prostitution

Lyt til artiklen

Mens politiet i Stockholm præsenterer rosenrøde konsekvenser af det tre år gamle forbud mod at købe ydelser af prostituerede, er dansk politi imod et forbud mod prostitution. »Jo mere lyst, åbent og trygt det er for pigerne, jo mindre arbejde får jeg med at samle piger op af baggårde - følgekriminaliteten i form af drab, vold og tyveri er mindre på denne her måde«, siger drabschef Kurt Jensen fra Københavns Politi. '75-80 pct. af kunderne er forsvundet' Et lille flertal i Folketinget med Socialdemokratiet i spidsen venter på de officielle svenske resultater. »I 1998 havde vi 250 gadeprostituerede, nu har vi 100. En stor del af de øvrige er gået i behandling for at komme ud af deres misbrug og prostitutionen. Og jeg vil skyde på, at 75-80 procent af kunderne er forsvundet«, siger Anders Gripenlöf, kriminalinspektør i Stockholm. 'De pæne holder sig væk' I Malmø berettede en politiinspektør til Politiken om blandede erfaringer: De pæne mænd holder sig væk, og det betyder, at der ikke længere er råd til at sige nej til de farlige. »Den udvikling har vi slet ikke set her i Stockholm«, siger Anders Gripenlöf. Vender svenskerne tommelfingeren opad, vil S, SF og Dansk Folkeparti arbejde videre. Kristeligt Folkeparti er tilhænger af forbuddet, mens regeringen og de radikale siger nej. S internt uenige Det sker, efter at Socialdemokratiets nye kulturordfører, Mette Frederiksen, tirsdag åbnede for diskussionen. I løbet af dagen blev hun modsagt af retsordfører Sandy Brinck, der frygter, at et forbud kan skade mere, end det gavner. Det fik gruppeledelsen til at sende næstformand Lotte Bundsgaard på banen for at mægle. »Mette Frederiksen har meget ret i, at vi skal kigge på, hvordan det er gået i Sverige. Det afgørende er, at vi skal lovgive, så det bliver bedst muligt for de prostituerede. Begge ordførere siger det samme. De siger, at vi først må kigge på de svenske erfaringer; de formulerer sig bare lidt forskelligt«, siger Lotte Bundsgaard. Justitsminister Lene Espersen (K) er imod, til gengæld skal det være lettere at straffe mænd, som køber sex hos prostituerede under 18 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her