En særlig 'indsatsgruppe' i Farums byråd har udarbejdet et forslag, som skal resultere i en mindre skattestigning end den varslede på 3,2 procentpoint. Forslaget deler næste års budget op i to, og hvis det bliver gennemført, regner Helene Lund (SF), som sidder i udvalget, med at kunne præsentere Farums borgere for en skattestigning på 2,0 procentpoint. »Vi anbefaler, at vi splitter næste års budget op, så vi dels laver et normalt driftsbudget, møntet på kommunens borgere og de kommunale aktiviteter, dels udskiller de udgifter, som alle er relateret til de omfattende ulovligheder, der er sket«, siger Helene Lund til Ritzau. Helene Lund: Borgerne skal ikke betale for ulovligheder I udfærdigelsen af forslaget har gruppen især lagt vægt på at mindske borgernes udgifter i forhold til kommunens mellemværende med Farum Boldklub og renter på ulovligt optagne lån. »Det kan ikke være meningen, at borgerne i Farum skal være med til at betale for alt dette. Samtidig findes der en mulighed for, at byrådet kan rejse erstatningskrav for nogle af disse udgifter«, siger Helene Lund. Leif Frimands afskedigelse godkendt Gruppens planer blev fremlagt på et åbent møde, som fulgte tirsdagens lukkede møde. På det lukkede møde blev kommunens tidligere ordførende direktør og Peter Brixtoftes nærmeste kollega, Leif Frimands, afskedigelse forelagt et enigt byråd. Leif Frimand er sigtet af Bagmandspolitiet og har været på sygeorlov siden Farum-sagen begyndte at rulle i februar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























