Big Bang tættere på opklaring

I begyndelsen var der kun partikler og antipartikler. Universet var en tæt og intens suppegryde af energi. Men for små 15 milliarder år siden gik der et eller andet galt for antipartiklerne, og de blev udkonkurreret. Forsvandt for altid. Det fik langsomt universet til at tage den form, som vi kender i dag, og netop antipartiklernes forsvindingsnummer er et af hullerne i teorien om det store brag - der forklarer universets udvikling. Men nu er antipartiklerne vendt tilbage. Ved hjælp af avanceret teknisk isenkram er det netop lykkes det internationale forskerteam ATHENA - med deltagelse af fire fysikere fra Aarhus Universitet - at genskabe antipartikler i form af såkaldt kolde antiatomer af grundstoffet brint. At de er kolde betyder, at antiatomerne bevæger sig så langsomt, at forskerne kan nå at studere dem. Denne historiske genkomst kan på sigt besvare gåde om, hvad der egentlig skete med antipartiklerne. Nøglen til Big Bang »Forståelsen af antiatomet kan være nøglen til at forstå, hvad der skete under Big Bang og svare på, hvorfor vi overhovedet er her«, siger ph.d. og astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium og fortsætter: »Det, forskerne rokker ved, er forståelsen af grundlaget for selve vores eksistens. Og det er derfor, det her er stort. Det er ikke bare en lille mellemregning i en eller anden teori eller et ekstra decimal. Det er noget helt grundlæggende«. Alternativ energikilde Selvom det endnu 'blot' er skelsættende grundforskning og ikke revolutionerer vores hverdag i løbet af et par uger, vil skabelsen af antiatomer på længere sigt måske kunne bruges som en alternativ energikilde. »I fremtiden er det ikke usandsynligt, at dette kan bruges som energikilde enten til rumfart eller i sammenhænge her på Jorden. Det er ikke længere kun science fiction«, siger Michael Linden-Vørnle.lars.i.rasmussen.dk.