Dødsstraf splitter EU og USA

At spænde et menneske fast til en briks for derefter at slå det ihjel ved at pumpe et dræbende stof ind i vedkommende harmonerer ikke med retsopfattelsen i de fleste europæiske lande. Men det gør det i USA. Derfor har EU og USA det seneste år trods løfter og forsikringer om det modsatte haft meget, meget svært ved at nå frem til en aftale, der skal styrke samarbejdet om kampen mod terrorisme. Og mødet lørdag mellem den amerikanske justitsminister, John Ashcroft, og hans europæiske kolleger bragte ikke de to parter meget nærmere. Det var dog ikke det, de to parter sagde efter mødet, hvor justitsminister Lene Espersen (K) i kraft af sin rolle som formand for EU's justitsministerråd fortalte pressen, at ministrene havde haft »en vidunderlig eftermiddag«. »Vi deler ikke kun fælles værdier, men har samme mål og fælles løsninger«, siger hun om EU og USA's forenede kamp mod terrorisme. Udlevering på dagsorden Et af de vigtigste emner for forhandlingerne mellem EU og USA er en aftale om udlevering af egne statsborgere til retsforfølgelse. Men en række EU-lande blokerer for en aftale, fordi de ikke vil udlevere statsborgere til USA, hvis de risikerer dødsstraf. Blandt andre den tyske justitsminister, Otto Schilly, garanterede efter mødet, at det ikke kan komme på tale at udlevere tyske statsborgere til USA, hvis de risikerer dødsstraf. EU vil overholde konventioner Lene Espersen sagde efter mødet også, at hun vil garantere, at EU-landene vil overholde de forskellige konventioner om menneskerettigheder. Men hun afviste at svare direkte på spørgsmålet, om hun kan give en garanti for, at EU-borgere ikke vil blive udleveret til dødsstraf. »EU er baseret på menneskerettighederne, og det er grundlaget for vores forhandlinger med USA. Men jeg vil ikke gå i detaljer om forhandlingerne«, siger hun. Ashcroft tror på aftale Den amerikanske justitsminister tror dog, at det vil være muligt at nå frem til en aftale, der tilfredsstiller både EU og USA. Men det vil tage tid. Begge ministre understreger at bekymringer om, at det forstærkede samarbejde om bekæmpelse af terrorisme ikke vil gå ud over de værdier, som de to parter siger, de vil beskytte. Det er en bekymring, der har været bragt frem i flere lande og i Europaparlamentet. »Vi vil hverken lave en privat eller hemmelig aftale. Den vil være officiel og blive accepteret i det frie samfund og støttet. Målet er at sikre borgerne frihed og uafhængighed, og det vil vi respektere i alt, hvad vi gør«, siger John Ashcroft. »Der er ingen grund til at være urolig. Selvfølgelig har vi love, domstole og konventioner, der binder os. Men det vi vil er at bekæmpe de mest frygtelige forbrydelser«, siger Lene Espersen.