Forældre i Odense og Randers kommuner kan fortsat ikke få passet deres børn, fordi pædagoger og medhjælpere har valgt at fortsætte den strejke, de begyndte på i sidste uge. I Odense fortsatte strejken blandt 2500 pædagoger på femte dag. Formand for BUPL Odense, Lisbeth Schmidt Jespersen, siger, at hun har opfordret pædagogerne til at gå i arbejde. I Randers strejker 900 pædagoger og medhjælpere på fjerde dag. Strejke afblæst i Aalborg Derimod kunne børn i Aalborg i dag for første gang siden den 4. september komme i børnehave og skolefritidsordning, idet pædagogerne i fredags valgte at genoptage arbejdet. Også pædagoger i Århus, Horsens, Korsør, Lemvig og Assens har strejket p.g.a. bebudede nedskæringer på børnepasningsområdet.
Pædagoger strejker fortsat i Odense og Randers
Lyt til artiklen