Rigshospitalet er økonomisk trængt og må næste år afskedige læger, sygeplejersker og administrativt personale. Besparelserne kan ikke undgå at ramme patienterne, som må indstille sig på længere ventetid og mere stressede læger og sygeplejersker. Direktør på Rigshospitalet Jørgen Jørgensen siger til Ritzau, at han er bekymret for, om hospitalet i fremtiden kan varetage sine forpligtelser. Direktør bekymrer sig for ventelisterne »Det er meget beklageligt, at vi er nødt til at afskedige medarbejdere og gennemføre alvorlige serviceforringelser. Personalet får mindre tid, og det kan patienterne ikke undgå at mærke. Især omkring ventelisterne er jeg bekymret for, om hospitalet kan leve op til befolkningens forventninger«, siger Jørgen Jørgensen. De økonomiske vanskeligheder betyder, at i alt 100 ansatte, heriblandt læger og sygeplejersker, vil blive afskediget. Dog vil 80 af de berørte få tilbudt andre stillinger på hospitalet, hvor der er ledige job.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























