Der blev i morges slået alarm til seruminstituttets særlige bio-eksperter, da et brev med pulver ankom til den amerikanske ambassade i København. Brevet er sendt fra Frankrig, og da det blev åbnet, dryssede pulveret ud. Politi, brandvæsen og eksperter fra Center for Biologisk Beredskab blev sendt til stedet for at tage sig af pulverbrevet. Politiet vil nu se nærmere på, hvor brevet kommer fra. Mystiske breve til konsulater i flere lande Senere oplyste det amerikanske udenrigsministerium til det britiske nyhedsbureau Reuters, at også amerikanske ambassader og konsulater i Tyskland, Italien og Luxembourg havde modtaget breve, som indeholdt hvidt pulver. Blandt modtagerne er konsulatet i Hamburg, og her blev det konstateret, at pulveret er sukker. Mange fupbreve I kølvandet på sidste års terrorangreb i USA oplevede Danmark en bølge af mistænkelige breve med pulver. Alle kunne afvises som harmløse. Men for netop at være bedre rustet til at håndtere mulige angreb med smittefarlige materialer, har myndighederne oprettet Center for Biologisk Beredskab. »Hvis det her viser sig at være en joke, hvad vi for guds skyld må håbe, så synes jeg, at det er sygt ud over alle grænser«, siger chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns Politi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























