Spytklatter kortlægger fortiden

Spyt kan bruges til mangt og meget. Men at det ligefrem indeholder vigtige informationer om vore forfædre, ved nok de færreste. Det gør det, og af samme grund har arkæolog Marie Louise Stig Sørensen iværksat en spytindsamling i Nordborg på Als, der afvikles 17. og 18. september. Formålet er at lave et slags stamtræ, som følger befolkningen på Nordals tusinde år tilbage. Spyt fortæller »Spyt fortæller en masse. Nogle mennesker har i deres spyt meget gammelt dna-materiale med informationer om de første mennesker i Europa«, siger Marie Louise Stig Sørensen, der er forsker på Cambridge University i England. Hun forklarer, at det genetiske materiale i spyt kan belyse, hvornår en egn blev beboet. Det viser også, hvor stor befolkningstilvæksten har været. Og det kan vise, om der har været en stor indvandring af mennesker fra andre områder. Spytindsamlingen er del af et projekt, som arkæologen har ledet de sidste ti år. Der er indsamlet materiale på markerne på Als, bl.a. fra gamle bopladser. Men hidtil har hun ikke forsket i de fysiske efterladenskaber. Knogler bevares dårligt i jorden på Als. Derfor kan de ikke dna-analyseres. Men spyt er perfekt til formålet. Kun mænds spyt dur Hvis det altså kommer fra mænd, der - modsat kvinder - bevarer alle oplysninger om forfædrene i spyttet. Derfor har Marie Louise Stig Sørensen i lokalavisen opfordret mænd fra Nordals til at deltage i projektet, der indsamles via en vatpind, som stikkes i munden og fugtes. Når vatpinden er tør, sendes den til Cambridge og analyseres. Bidrag til den europæiske historie Marie Louise Stig Sørensens håb er, at 100-150 mænd lægger spyt til. Som en tak får de om et års tid deres dna at vide. »Og de giver et bidrag til den europæiske historie. For med analysen skriver vi ikke kun en slægtstavle for alsingerne, men for hele det sydlige Danmark«, siger hun.