Nej til privat pasning

Nej, desværre, den vare forhandler vi slet ikke her. Den besked vil forældrene i over halvdelen af landets kommuner få, når de ansøger om at få udbetalt penge - ca. 3.400 kroner om måneden per barn - for at passe poderne selv. Selv om muligheden for at lade pengene følge barnet er blevet til lov, har kun 101 kommune valgt at tilbyde forældreløn. 156 borgmestre siger ifølge Politikens Kommunerundspørge nej tak. De sidste 14 kommuner har ikke afklaret spørgsmålet. Kjær tilfreds Socialminister Henriette Kjær (K) glæder sig over, at relativt mange kommuner har taget loven til sig. »Men jeg kan godt se, det bliver svært for forældre at hitte ud af, når kommunernes praksis er forskellig. Jeg så da helst, at retten til at få penge for at passe egne børn var et generelt tilbud. Jeg kan kun opfordre forældrene i de kommuner, som nægter at tage muligheden på programmet, til at presse deres kommunalbestyrelse«, siger hun og understreger, at kommunerne ikke overtræder loven ved ikke at oprette tilbuddet. 'Uøkonomisk og underligt' Roskildes borgmester, Bjørn Dahl (V), er blandt de politikere, som har taget muligheden til sig i kampen mod ventelisterne til børnepasning, og han glæder sig under sin anden kasket som formand for KL's socialudvalg over, retten til at vælge loven eller ej: »I nogle kommuner er der faktisk ledig kapacitet i daginstitutionerne. Her ville det da være uøkonomisk og underligt, hvis kommunekassen samtidig betalte forældrene for at tage deres børn hjem«. Forældrene undersøger selv Bjørn Dahl er heller ikke betænkelig ved, om forældrene kan hitte ud af forskellene kommunerne imellem: »Som voksen og ansvarlig borger, der vil flytte fra kommune A til kommune B undersøger man naturligvis forholdene«.