Flere af de større universitetsbyer er begyndt at garantere unge tag over hovedet, når studiet begynder, skriver Morgenavisen Jyllands-Posen i dag. I Aalborg har man gennem fire år forsøgt at hjælpe nogle af de unge ved at indlogere studerende i akut og håbløs bolignød på et nedlagt plejehjem eller et kursuscenter. I Odense virker garantien fra begyndelsen af det studieår, som indledes i disse dage. 50 unge har mulighed for at få et af de værelser, som forsvaret tidligere benyttede på Odense Kaserne. I Århus er der endnu ikke truffet en beslutning, men boligrådmand Poul B. Skou (K) forudser, at der vil blive indført en ventelistegaranti, så de unge kan få tilbudt et sted at bo senest tre måneder efter studiestart. »Det er en relativ nem måde at gøre det på, for der kommer som regel mere luft i boligmassen efter den store udskiftning over sommeren. Men det har stor signalværdi og skaber tryghed«, siger rådmanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























