For første gang i 56 år er vandregræshoppen blevet set i Danmark. Et otte centimeter langt eksemplar af arten blev i dag fanget ved Gedser Fyr af en gruppe fra Dansk Ornitologisk Forening. Gruppen var på fugletur, da det sjældne insekt dukkede op i kanten af en kornmark, oplyser biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening. Hærger afgrøder i Afrika Vandregræshoppen er den største markgræshoppe, som normalt lever i Middelhavsområdet og i Nordafrika, hvor den i store sværme hærger markafgrøderne. Det er den varme sommer, der har fået græshoppen til at bevæge sig meget længere end ellers, forklarer biolog Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus. Sidst observeret i 1946 Vandregræshoppen er kun 25 gange tidligere registreret i Danmark, sidste gang var i 1946. Morten Hansen lover, at der ikke er store svæme på vej. Vandregræshoppen er så varmekrævende, at den ikke har mulighed for at overleve i det danske klima. Den vil gå til grunde, når det bliver koldt. At den usædvanlige fund sker ved Gedser Fyr skyldes simpelthen, at Gedser er første stop i Danmark, hvor gæsterne lander, fordi de er trætte. Ornitologerne fangede græshoppen i et sommerfuglenet og holdt den fanget i en madkasse, indtil den var blevet gennemfotograferet som dokumentation for besøget. Efter det sidste knips vil græshoppen blive sluppet ud i friheden igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























