Mild gaveregn til en milliard i København

De små får bedre legepladser. De lidt større københavnere kan glæde sig over udsigten til at gå i skole med nye skolebøger og uden at sidde sig til splinter i numsen, og til de endnu større og opløbne unger er der et spritnyt 10-sporsgymnasium i vente. Blot et pluk i de forbedringer, som er det konkrete indhold af en budgetaftale for 2003 mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, CD og de radikale på Københavns Rådhus. Aftalen blev forhandlet på plads natten til i går, og da solen var oppe over Rådhustårnet sprang også Venstre og Dansk Folkeparti på aftalen. Kun de konservative har valgt at stå uden for det rundhåndede budget. Pengene er så rigelige - lige i underkanten af en milliard kroner - til forbedringer, at der også er tænkt på de voksne københavnerne. Hvad enten de bliver blandt de nye indflyttere i 1.000 nye almene boliger, vil hoppe i havnen på to nye badeanstalter eller bare nyde, at der nu kommer vand i det tørlagte Gefionspringvand. Og med et par gode briller kan de finde skattenedsættelsen på 0,1 procentpoint på selvangivelsen. Flere ældreboliger Ældrebefolkningen er tænkt ind i budgettet med blandt andet små 50 ekstra millioner kroner til nye plejehjemspladser, og målet om at kunne opfylde løftet om højst fire ugers ventetid på plejehjem er rykket nærmere. I et forsøg på at nedbringe antallet af ældre, som venter færdigbehandlede i en sygehusseng, er der afsat nye 25 millioner til at købe eller etablere plejehjemspladser uden for København. Også de mennesker, som skal passe de svageste ældre, mærker de gode tider. Der er penge - ganske vist i småtingsafdelingen med en håndfuld millioner - til at forbedre hjemmehjælpernes arbejdsmiljø, og der er blevet rum og økonomi til at sluse flere ind i hjemmeplejen blandt andet ved at tilbyde voksenelevløn. Brede smil Smilene var da også lige så brede blandt politikerne i går på Københavns Rådhus som budgetaftalen blev bred, efterhånden som dagen skred frem. Kernen i aftalen er aftalt mellem S, SF, Enhedslisten, CD og de radikale, som i forvejen var småforlovede. Det er nemlig netop den kreds af partier, som stod bag budgetaftalen for to år siden - den, som har givet bonus i år i form af ekstra 403 millioner kroner i skatteindtægter. »Det har været indlysende at starte forhandlingerne i den kreds af partier, fordi de har været med til at tjene de ekstra penge via den gamle aftale. Og det var naturligt at fordele de ekstra penge i sammenhæng med det nye budget«, sagde overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) som forklaring på, at han valgte rødt i første omgang. Ud over de ekstra skatteindtægter har kommunen fundet yderligere et par hundrede millioner kroner ved den traditionelle grønthøsterbesparelse - omstillingspuljen med et pænere ord - og i den generelle vækst i kommunens økonomi, som andrager andre godt 200 millioner kroner. »Det er en historisk aftale. Jeg har været med til at lægge budget for København i 25 år, og jeg har aldrig været ude for en så rummelig økonomi og aldrig kunnet præsentere en så bred aftale«, sagde en bredt smilende overborgmester. Nyt gymnasium Enhedslistens budgetordfører, Mikkel Warming, var også svært tilfreds - ikke mindst med, at partiet har fået skruet antallet af nye almene familieboliger op fra 500 til 1.000 - og partiets skoleborgmester, Per Bregengaard, kunne næsten ikke styre glæden over de mange skoleinvesteringer - ud over det nye gymnasium på Amager er der plads til en nybygget specialskole i Ryparken på Nørrebro. SF's Jens Johansen hæfter sig især ved hjælpen til de svageste grupper - blandt andet narkomaner, som får flere tilbud på gadeplan, CD's A. Ben Haddou sammenfattede budgettet sådan: »Det bliver sjovere at være københavner!«. Venstres Martin Geertsen fastholdt også den glade mine, om end smilet var en anelse mere stift, men partiet har ikke villet agere bænkevarmer. Så hellere hoppe i seng med fjenden, selv om budgettet indeholder elementer, der ikke er partiets livret - for eksempel de mange nye almene boliger. »Vi er et ansvarligt parti, og vi ønsker naturligvis et medejerskab til fremtiden. Vi sætter os ikke hen i et hjørne med armene over kors, fordi vi har været holdt udenfor«, sagde Geertsen. Det agter de konservative heller ikke at gøre, siger partiets budgetordfører Mogens Lønborg, selv om de konservatives navnetræk som de eneste i Borgerrepræsentationen mangler under budgetaftalen: »Vi stemmer for hovedparten af forslagene, for der er mange gode ting i aftalen. Når vi ikke skriver under, skyldes det, at venstrefløjen har sat for mange tunge fingeraftryk. Til gengæld mangler de konservative mærkesager som for eksempel mere økonomi til det private sociale arbejde og en større skattenedsættelse«, sagde Lønborg.